Matrikel
 
 
Kontakt os
Home
 

Profil

Konsolideringen i ejendomsbranchen har medført, at en række tidligere aktører ikke længere findes. Der er gennemført fusioner og i det hele taget har ejendomsmarkedet i 2008 oplevet en række betydningsfulde ændringer.

Alle virksomhederne i Matrikel-samarbejdet er selvstændigt arbejdende indenfor hvert af deres specialer. For at opnå en omkostningseffektiv drift af virksomhederne er de indtrådt i Matrikel-samarbejdet, hvor der er fælles drift af telefonomstilling, mail og hjemmeside, ligesom der sker erfaringsudveksling mellem virksomhederne.

Ikke mindst vigtigt indgår alle medarbejdere i virksomhederne i et fælles uddannelsesprogram, hvor der er lagt stor vægt på, at alle medarbejdere har ajourført viden om alle forhold, der vedrører fast ejendom i Danmark.

I løbet af 2009 vil der blive udarbejdet detailpræsentationer for hver af virksomhederne.

Matrikel Invest A/S

CVR-nr. 28 67 41 63
Ejerforhold Selskabet er 100% ejet af Peter Andersen Holding, Hellebæk ApS, som er 100% ejet af direktør og revisor Peter Andersen.
Aktiekapital Kr. 1.000.000
Direktion Peter Andersen, Ndr. Strandvej 13 B, 3250  Gilleleje
Revision Hr. statsaut. revisor Peter Kallermann, Kallermann Revision, 3000 Helsingør
Advokatforbindelser Advokat Niels Balslev, Advokatfirmaet Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100  København Ø
  Advokat Ole Bjørn Christensen, Advokatfirmaet Lyhne & Christensen, Strandvejen 34 A, 6000  Kolding
Ansvarsforsikret Tryg Forsikring A/S
Bankforbindelser Ringkjøbing Landbobank A/S, Torvet 1, 6950  Ringkøbing
  Finansbanken A/S, Lautrupsgade 7, 2100  København Ø
Årsregnskaber Årsregnskab for 2003 for Matrikel Invest ApS (.pdf-fil)
Årsregnskab for 2004 for Matrikel Invest ApS (.pdf-fil)
Årsregnskab for 2005 for Matrikel Invest ApS (.pdf-fil)

Matrikel Invest A/S har valgt at stå udenfor Foreningen af Projektudbydere. Vi udarbejder vore prospektet i overensstemmelse med prospektbekendtgørelsen, og vi følger udviklingen i Foreningen af Projektudbydere positivt, idet et senere medlemskab kan blive aktuelt.

Matrikel Invest A/S er stiftet i 2006 med en kontant indbetalt aktiekapital på kr. 1.000.000. En del af aktiviteterne i Matrikel Invest A/S er overtaget fra det tidligere Matrikel Invest ApS, som fortsætter som ejendomsadministrationsselskab.

Denne ændring i vor virksomhed blev gennemført med henblik på at forberede Matrikel Invest A/S på en fremtidig udvikling, der vil indebære, at ejerkredsen i selskabet kan blive udvidet enten via strategiske alliancer eller via optagelse på børsen First North.

Som udgangspunkt har vi en positiv holdning til privates investering i erhvervsejendomme, hvis alle parter betragter investeringen som en langsigtet opsparingsform. Den positive holdning begrundes blandt andet med, at investeringen giver mulighed for et ganske højt afkast på en tryg baggrund og, at investeringen kan give investoren en gunstig skattemæssig stilling.

Den kritiske holdning begrundes blandt andet med, at vi fra tid til anden ser eksempler på, at der udbydes ejendomme, som slet ikke burde tilbydes passive investorer. Ejendomme hvor risikoprofilen er dårligt belyst for investor og situationer, hvor investeringen anbefales til personer, som ud fra en fornuftsmæssig betragtning, burde afstå fra at indlade sig i en investeringsrisiko.

Ved vor rådgivning af vore investorer lægger vi afgørende vægt på, at investeringen skal kunne gennemføres uden at familiens økonomi og velfærd sættes på en prøve, hvis investeringen ikke forløber som alle håber og forventer.

For os er kvalitet lig med tryghed, åbenhed og glæde ved investeringen.

 

Retur til forside


© Matrikel Invest A/S 2008 Top Top